Blog: U19 camp op til EM-kval 2011

Så er påskecampen overstået. Af de 19 spillere Gold Diggers fik inviteret, mødte 17 op til campen og 14 kom på. Jeg regner med, at der udkommer en officiel U19-roster til EM-kvalifikationskampen i Vejle lørdag d. 30. april, så man kan se hvilke klubber, der er repræsenteret og med hvor mange spillere. Det vil blive tilføjet i bunden af dette indlæg, når det kommer. Til NM 2010 havde Gold Diggers 10 spillere med, hvoraf 8 startede. Den ene LB og en enkelt WR mødte ikke op til denne camp (David Rathsach og Elias Knudsen). Det var også disse to som blev inviteret, men som ikke mødte op til camp.

Nye spillere som kom med: Rasmus Graucob
Nye spillere, som ikke spillede for Gold Diggers sidste sæson, som kom på landsholdet for første gang i år: Sebastian Buck, Patrick Tambour
Spillere, som spillede for andre klubber forrige sæson, som også var med på landsholdet sidste år: Villads Carstens, Casper Christiansen
Kom ikke med: Anders Vinther, Christian Olsen og Patrick Klarskov

Campen startede onsdag d. 21 om aftenen, hvor spillerne tjekkede ind, og første træning var morgenen efter. Dag 1 (af træningsdagene) virkede angrebet utroligt uoplagte. Der var en flad stemning, selv når de en gang i mellem fik et godt spil, men forsvaret var ovenpå det meste af dagen. De efterfølgende to dage svarede angrebet igen og viste bedre og bedre takter, uden at forsvaret fik svaret definitivt igen.

Jeg havde ikke en fast coaching rolle på denne camp, hvor jeg til forrige camp fungerede i en lærlinge rolle. Jeg filmede mest af alt fra den fantastiske skybox, som vi endte med at kalde den. Det gav den bedste vinkel jeg nogensinde har filmet fra. Når jeg ikke skulle filme versus, fulgte jeg oftest DBs for at sikre, at jeg havde tjek på tingene, da jeg i år coacher DBs i min klub. Jeg føler jeg havde 90% af pointerne med i min klub, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde samme erfaringsgrundlag som Kim Ewé og John Hansen, som ved præcis hvilke fejl DBs typisk begår. Jeg blev utrolig bevidst om, at hvis man liner op 1½ yard forkert inden spillet, bliver man nok slået med 1½ yard. Samtidig blev det tydeligt at atletiske formåen, assignments, keys og route recognition var afgørende, noget jeg var bevidst om i forvejen. Selv en mindre slip-up eller fejlskridt blev straffet nådesløst, uanset hvor hurtig man er. Når man hører rookie NFL-spillere, der lige er kommet fra college, snakke om den største forskel på NFL og college, siger de altid, at fejl-margenen er så lille. Det samme gælder her. Det skulle en del nye spillere nok vænne sig lidt til.

Man kan godt mærke, at det er næsten de samme spillere, som har været med på de sidste par camps. Landsholdet udtager kun spillere, som kan spille for landsholdet til deres næste vigtige turnering. Man kunne mærke at landsholdet føltes som et hold, og ikke kun landets bedste spillere med samme jerseys på. Der har selvfølgelig været udskiftning af spillere, som ikke har kunne komme, ikke var gode nok til forrige camp og spillere, som fik en chance efter sidste tryout. Men stabilitet på holdets grundstamme bliver en vigtig faktor mod Finland.

Offense kører run and shoot, hvilket sætter store krav til QBs fodarbejde og overblik, da bolden kan kastes dybere og reads er mere komplekse, selvom det teknisk set er WRs der laver reads for QB. Der er få klubber i DK, som kører det. Run and shoot betyder, at QB “semi-ruller” (ved ikke hvad det ellers skulle hedde) frem og tilbage i lommen, mens WRs løber option-ruter, altså ruter der afhænger af forsvaret opdækning. Om det kan klikke både for QB og WRs vil lørdagens kamp vise.

De store krav, som sættes til QBs, kræver kvalitets-QBs, hvilket landsholdet har haft i år. 5 QBs blev udtaget, hvoraf alle har kvaliteten til at blive starting. Thomas Nielsen citeres her for at sige:

De har alle en chance for at spille sig på holdet. Der er ikke nogen der er med som fyld. – Thomas Nielsen, U19 offensiv koordinator

De 3 udtagne QBs blev (i tilfældig rækkefølge): Casper Reinhardt (Gold Diggers), Lasse Randa-Boldt (Knights), Anders von Holck (Towers).

Til sidste NM havde Danmark problemer med snappet på punt. Til tryouts og til campen blev så mange spillere som muligt sat til at snappe for at finde løsningen på snapper-problemet. Løsningen blev, efter min mening, Jacob Neckelmann, en DL fra Razorbacks. Jeg har selv spillet long-snapper en del år og er god til at long-snappe. De fleste spillere tager ikke long-snapping seriøst. De bliver sat til det, fordi en eller anden skal gøre det, men angriber det ikke med samme fokus på at blive bedre, som de gør på deres positioner på angreb og forsvar. Neckelmann imponerede mig. Han tog det seriøst og tog imod coaching points og oversatte det til reps. Til sidste formiddags-træning søndag fik han imponeret selv sine holdkammerater med sine snap. Normalt plejer spillere (minus holder/kicker/punter) at være ligeglade med snappet, medmindre det ikke ligger der. Så at få anerkendelse fra holdkammeraterne for sine snap siger noget om hans niveau. Nu håber jeg, at han får lov at starte og retfærdigører min ros på lørdag.

Lidt flere indlæg om campen kan findes her.

Der mødte nogle spillere/trænere op fra Thisted Brewers for at få noget inspiration en af dagene. Jeg kan igen kun anbefale folk at overvære et par landsholdstræninger. Man kan lære mere end på et niveau 0 trænerkursus i mine øjne + det er gratis. Trænerne er typisk villige til at besvare spørgsmål i pauserne, samt man kan måske få lov til at overvære video-gennemgang, hvilket jeg gjorde med DBs. Henrik Schwarts (U17 OL), Victor Andersen (U17 LB+ ST koord), Daniel Lassen (U17 RB), Kasper Skyum (U17 QB), Rasmus Bergholt (U17 DB) mødte også op til campen. Det skal nok blive spændende, når vi selv får lov til at køre showet, samt skal finde ud af at justere det hele til U17-niveau.

Campen mindede mig om, at jeg elsker spillere, der arbejder hårdt, selv når de er slidte. Mikkel Beyer (Safety 89ers) imponerede mig med sin evige motor, der altid kørte 100% uden nogensinde at klage og altid med spilleglæde. Gennem campen holdt jeg øje med Simon Mathiesen ved lejlighed for at finde et øjeblik hvor han slækkede på teknikken specielt under opvarmningen, da man ikke bevæger sig 100% da altid. Da campen var slut måtte jeg erkende overfor ham, at jeg havde holdt øje med ham og ikke fandt et eneste øjeblik, hvor han slækkede på eksekveringen. Bolden blev altid grebet, kigget ind, tucket hurtigt ind og drejede hurtigt op af banen. Hans svar var, at siden vi bænkede ham i Tomahawks-træningskampen for ikke at ville arbejde hårdt for hans block, var han fokuseret på at gøre alt rigtigt. Han genvandt sin starting plads efter dette block overbeviste os om, at han forstod budskabet.

 

Hans holdkammerater råbte “Hvem siger Simon ikke kan blocke!” efter spillet. Spørgsmålet er ikke om han kan, spørgsmålet er om han vil. Efter blocket gik jeg ud til ham på sidelinjen og sagde “Du kan gøre alt, hvad du vil, når bare du er lidt sur.” Pointen var forstået. Blocket var Simons måde at sige “Fuck jer coaches for at bænke mig. Jeg ville smadre jer for det, men nu går det ud over denne Tomahawks DB i stedet.” Stakkels DB. Det er et perfekt eksempel på, hvordan en spiller bør reagere, når træneren siger “du lever ikke op til vores forventninger.”

Tilbage til campen. Patrick Tambour (Homie) blev udtaget. Efter udtagelsen fik jeg lov at læse tatoveringen på hans arm. Der stod:

It’s easy to have faith in yourself when you’re a winner, when you’re number one. What you got to have is faith and discipline when you’re not a winner. – Patrick Tambours tatovering på venstre arm

Homie fortalt, at han specielt på sidste-dagens træning havde været enormt slidt (ligesom resten af holdet), men nu og da havde kigget på tatoveringen og sagt til sig selv “Ej, kom nu”. Citatet rammer en ting, som jeg tror på, nemlig at en person eller et hold viser sin sande karakter, når de er pressede. At han så har det tatoveret på armen og lever efter det, siger meget om hans drive.

Enkelte Gold Diggers spillere blev mindet om, at man altid skal komme på arbejde med ydmyghed. Så snart man begynder at føle sig mæt, i stedet for sulten, holder man op med at forbedre sig. Den lave fejlmargen og niveauet på landsholdet fik mindet dem om denne vigtige lektie.

Jeg fik også snakket lidt med Mike Cook (U19 QB+Rebels senior import QB) om QBs. Han fik givet mig en god drill til at opbygge QBs armstyrke. Normalt bygger jeg armstyrken op ved, at QBs starter 10 yards fra hinanden og tager 3 kast og så øger afstanden med 5 yards, indtil de ikke kan få bolden derned. Dermed får de presses deres maksimale kast. Dette gøres til hver træning efter deres basic opvarmning. Mike satte QBs til at kaste 40 yards, men det var ikke lob-bolden. Målet var, at boldens bane skulle være så lav som muligt og stadig ramme sit mål. Dermed blev kastet mere og mere bullet-agtigt, efterhånden som arm-styrken blev forøget. Desværre fik en del QBs overbelastet deres albue under campen, ikke nødvendigvis pga. dette. Kasper Skyum konkluderede hurtigt, at det skyldtes, at QB’erne nok havde en tendens til at skyde armen fremad, i stedet for at svinge den i gennem og videre ned. Tænk på at kuglestød sammenlignet med cricket-kast. Det lød rigtigt.

Mike forstod virkelig, at selvtillid er altafgørende, specielt for en QB og imponerede mig virkelig i hele hans håndtering af QBs. Han byggede dem op på en positiv måde hele tiden. Han kom med en god historie. En af hans coaches havde testet spillernes 40-yard tider på en atletik-bane i stedet for græs. Det fjerner næsten automatisk 0,1 sekunder af ens tid. Da spillerne kom over den barriere, begyndte de at forvente, at de kunne komme ned på samme tid, selv på græs, hvilket de typisk gjorde. Det viser, at hvis man tror man kan, så kan man.

Det var det jeg havde at sige om campen. Jeg håber I vil støtte holdet næste lørdag hos Razorbacks.