Banner

sub.teamwarmup.510x150

2003

Tilbage i 2003 fik en mand ved navn Rasmus Aabo en idé; han ville spille amerikansk fodbold. Han samlede derfor vennerne og startede Søllerød Gold Diggers med det formål at spille football på hyggeplan. Men meget er sket siden da!

2005-2006

I 2005 var Gold Diggers placeret i bunden af 2. division, og i løbet af 2005 og 2006 vandt de ikke en eneste kamp. Der syntes langt fra bundhold i 2. division til tophold i Nationalligaen, men tingene blev mere og mere seriøse, og da 5-årsplanen blev fremlagt i 2005 var det med ambitioner om at få klubben op i toppen af dansk amerikansk fodbold.

2005 blev også året, hvor Søllerød Gold Diggers udvidede med en juniorafdeling. Bjørn Stadil, som tidligere havde spillet på seniorholdet, men måtte stoppe pga. en skade, byggede både et U16- og et U19-hold op, som blev tilmeldt sæsonen 2006. Det gik ganske godt med sølvmedalje til U16-holdet i Juniornationalligaen og en tredjeplads til U19’erne i landsrækken.

sub.dcoaching.510x150

2007

I 2007 skrev klubben kontrakt med Head Coach Kim Ewé som trods holdets 19 nederlag i træk så muligheder i klubben. Kim Ewé arbejdede intensivt med holdet, og da de løb på banen til den første kamp i 1. division, var det langt fra det samme hold som havde tabt alt i de forgangne sæsoner. Alt lige fra disciplinen og spilsystemet til koncentrationen var ændret, og Gold Diggers virkede godt på vej til at nå klubbens målsætning om at blive det bedste hold i Danmark. Søllerød Gold Diggers gik igennem 1. division med kun et enkelt nederlag i 2007-sæsonen og kunne i kvalifikationskampene til Nationalligaen sikre sig en plads i landets bedste række med sejre over Odense Swans og Århus Tigers.

Juniorafdelingen blev også udvidet, da Gold Diggers i fællesskab med Fredrikssund Oaks startede et U13-hold.

sub.teamlineup.510x150

2008

Sæsonen 2008 var så Gold Diggers’ første deltagelse i Nationalligaen, og målsætningen var temmelig klar; at undgå nedrykning. Man må sige, at Gold Diggers fra starten kæmpede med næb og klør for at opfylde denne målsætning. Allerede fra første kamp beviste Gold Diggers at de godt kunne spille med på højt plan. I løbet af sæsonen viste Gold Diggers’ defense, ledet af Coach Troels Vestergaard, sig at være skræmmende stærke – og det banede vejen til Farum Park og Mermaid Bowl XX. Det blev godt nok til et nederlag, men Søllerød Gold Diggers overgik alle forventninger til sæsonen, og der var ikke mange, der tilbage i april ville have spået Gold Diggers en plads i finalen.

Samtidig havde U19-holdet spillet sig i Juniornationalligaen, hvor de endte på en tredjeplads, og U13-holdet havde fået spillere nok til at blive et selvstændigt Gold Diggers-hold.

2009

2009 blev det hidtil største år for Gold Diggers. Med kun tre nederlag i den regulære sæson, to af dem til rivalerne fra Mermaid Bowl XX, gik Gold Diggers i slutspillet hvor de efter en semifinalesejr over Hvidovre Stars igen stod klar til Farum Park og revanchekamp mod Triangle Razorbacks. Og denne gang gik det bedre – Gold Diggers kunne gå derfra med retten til at kalde sig danmarksmestre. Dermed har klubben absolut nået sin målsætning om at ligge i den absolutte top i amerikansk fodbold i Danmark!

mermaidbowl.510x150

Banner

Bliv Gold Digger

Der er altid plads til dem, som har viljen og lysten til at prøve!

Over 19 år » Klik her
Mellem 17-19 år » Klik her
Mellem 13-16 år » Klik her
Under 13 år » Klik her

Velkommen til træning hos Søllerød Gold Diggers!

bottom.klubkontakt

Klub adresse
Langagervej 11
2950 Vedbæk

Stadion adresse
Rundforbi Idrætsanlæg
Egebækvej 118
2850 Nærum


mail@gold-diggers.dk

bottom.presse.kontakt

Formand Kim Johannsen
formand@gold-diggers.dk

bottom.sponsor.kontakt

Næstformand Troels Petersen (sponsoransvarlig)
troels.petersen@gold-diggers.dk